• På talerstolen bedyrede hun, at der skal være »boliger, der er til at betale«. Men der bliver bygget meget få

    Источник: BDK Borsnyt / 29 апр 2024 00:17:43   America/New_York

    »Vi skal bygge boliger, der er til at betale. Både for de studerende, sygeplejersken, håndværkeren og pensionisten,« konstaterede Sophie Hæstorp Andersen (S) på talerstolen efter kommunalvalget i 2021. Men her godt to og et halvt år senere må de spejde langt efter nye, billige boliger i København. For siden dengang er der blevet bygget forsvindende få almene boliger i København, viser en ny opgørelse fra Københavns Kommune. I 2022 stod 65 almene boliger færdige og blev taget i brug. Det svarer til to procent af det samlede boligbyggeri i København det år. I 2023 stod 226 almene boliger færdige og blev taget i brug. Det svarer til seks procent af det samlede boligbyggeri i København det år. I 2024 forventer kommunen, at 157 almene boliger står færdige og bliver taget i brug. Sophie Hæstorp Andersen er i dag overborgmester i Københavns Kommune, og hun kalder det en »skandale« og en »kæmpe udfordring for København«, at boligerne ikke bliver opført. »Jeg vil godt sige klart, at jeg synes, at regeringen nøler i det her spørgsmål,« siger hun og tilføjer: »Så det er altså en opsang til Christiansborg om, at byggeriet af almene boliger er gået fuldstændig i stå i København.« Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) oplyser til Berlingske, at hun hele tiden holder »et vågent øje på rammerne for opførelse af almene boliger«. Og så er der et udspil under opsejling. I København har overborgmesteren to emner på sin ønskeliste til det udspil. Samtidig kan hun fortælle, hvor i København byggeriet af de almene boliger hænger gevaldigt i bremsen. For dyrt at bygge Men først årsagen til, at byggeriet af almene boliger er gået i baglås. Københavns Kommune har ligesom landets øvrige kommuner siden 2016 kunnet stille krav om, at minimum hver fjerde bolig i et nyt byggeri skal være almen. Et krav, som kommunen i øvrigt også gør brug af i mange tilfælde. »Men noget andet er at sikre, at boligerne rent faktisk bliver opført. Kommunen har ingen mulighed for at sanktionere, hvis det ikke sker,« siger direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen. Han forklarer, at ikke mindst stigende priser på alt fra beton til metal og træ har gjort det dyrere at bygge. Når man bygger almene boliger, er der tilmed et såkaldt rammebeløb, der sætter grænser for, hvor dyre de må være at opføre pr. kvadratmeter, så huslejen efterfølgende ikke stikker af. »Det er et problem for det almene boligbyggeri, at man simpelthen ikke kan overholde de rammer, der gælder for det,« siger han. En anden forklaring er, at det både er mere sikkert og mere lukrativt for de selskaber, der løber en risiko, at investere penge i private lejeboliger og ejerboliger, som ikke er underlagt noget økonomisk loft, forklarer han. Derudover nævner Curt Liliegreen også, at kommunen i nogle tilfælde selv er med til at spænde ben for byggeriet af almene boliger. Blandt andet har oplevelsen i branchen været, at den kommunale sagsbehandling af byggetilladelser har været både langsommelig og besværlig. Samtidig stiller en kommune som København i dag flere krav til bæredygtighed i byggeriet. »Det ender med at blive et no go, fordi ethvert krav ender med en højere regning. Det går ikke, når man i forvejen er presset af rammebeløbet,« konstaterer han. En anden bygning ligger i vejen på Scherfigsvej Rundtomkring i København er der flere eksempler på, at de almene boliger bliver syltet, forklarer Sophie Hæstorp Andersen. I Carlsberg Byen er det planen, at der skal bygges cirka 600 almene boliger. Men kun 226 af dem er indtil videre bygget og taget i brug. I Bellakvarter i Ørestad bliver de almene boliger bygget som noget af det absolut sidste. Scherfigsvej var et af de første områder, hvor kommunen stillede krav om almene boliger i lokalplanen. Men der er stadig ikke bygget en eneste. Der ligger en erhvervsejendom, der hvor de skal bygges, og den er lejet ud. Der jo ingen tvivl om, at den blandede by og betalbare boliger er en mærkesag både for dig og for Socialdemokratiet. Hvordan har du det så med, at I ikke kan levere dem ude i virkeligheden? »Det synes jeg er dybt frustrerende, fordi i de her år, der ser vi jo rigtig mange private udlejningsboliger, der bliver etableret,« siger hun og uddyber: »Vores boligmarked er blevet et objekt for boligspekulation mere end, at vi skal sikre en blandet by, der er til at betale.« Overborgmesteren vil derfor have sat fut i byggeriet af de almene boliger. Dels vil hun have staten til at give lov til at hæve rammebeløbet – en opgave, hun også har sat sin egen forvaltning til at se på. Dertil vil hun have staten til at justere planloven, så kommunen kan stille krav om, at bygherrerne ikke gemmer de almene boliger til sidst, men rykker dem frem i køen. Samtidig fortæller hun, at man har arbejdet målrettet på at forkorte sagsbehandlingstiden i kommunen. Kommunen stiller jo krav til bæredygtighed, men det kan jo også gøre det dyrere at bygge og gå ud over rammebeløbet? »Almene boliger skal være bygget under det, der hedder DGNB Sølv, og det er jo ikke det ypperste inden for bæredygtighed,« siger hun og forklarer, at de skrappeste krav hedder DGNB Guld og DGNB Platin: »Vi skal ikke bygge noget møg, bare for at det skal være billigt.« Regeringen: Et udspil er på vej I lyset af det, som han kalder den inflationskrise, landet har været igennem, mener Curt Liliegreen, at det klart mest effektive redskab i værktøjskassen er at hæve rammebeløbet, så bygherrerne har flere penge til at bygge. Man kan også overveje rammebeløb for den enkelte bolig frem for rammebeløb pr. kvadratmeter, uddyber han. Samtidig foreslår han, at kommunen kan gå nye veje og indgå nogle partnerskaber med de store bygherrer som pensionskasserne, hvor man eksempelvis kunne sammenkæde kommunal anvisningsret til en større del af boligerne i en privat udlejningsejendom mod, at huslejerne i en årrække var lavere end i de øvrige boliger. »Nu skal vi jo passe på, at vi ikke roder os ud i et eller andet, der kræver en hel masse lovgivning. Fordi det stopper alting. Men jeg synes, det ville være oplagt at prøve at nedbryde noget af den silotænkning, der har været,« siger han. På Christiansborg deler social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil overborgmesterens bekymring over det københavnske boligmarked. »København risikerer at knække over. Pædagoger, politibetjente, socialrådgivere og butiksmedarbejderne skal kunne bo i byen – også i fremtiden. Det er afgørende med en blandet by, og her spiller almene boliger en central rolle,« skriver hun i en mail til Berlingske og tilføjer: »I forberedelserne til regeringens boligpolitiske udspil ser vi nærmere på nogle af de redskaber, som man kan tage i brug – blandt andet rækkefølgeplanlægning.« Hvad er planerne for resten af byen? I 2024 skal Københavns Kommune vedtage en ny kommuneplan. I den forbindelse forventer kommunen, at der skal bygges 40.000 boliger i de kommende 12 år – heraf 10.000 almene boliger. Berlingske har beskrevet kommunens planer i alle Københavns bydele. Klik dig ind og læs om projekterne i de forskellige bydele via kortet her: https://www.berlingske.dk/samfund/paa-talerstolen-bedyrede-hun-at-der-skal-vaere-boliger-der-er-til-at
Опубликовать